500 g harekød fra ryggen, uden ben
2 spsk olivenolie
4 spsk bordeauxvin
1 pose tøede småløg
smør
8–10 østershatte
½ tsk salt
1 spsk smør
6–8 kartofler
1 gulerod
1–2 zucchini
¾ tsk salt
Skær eventuelle sener af kødet med en skarp kniv, skær kødet i lillefingertykke strimler og læg dem i en skål. Hæld olivenolie og rødvin over og lad kødet marinere i mindst 30 minutter, gerne 1 – 2 timer.
Steg løgene i lidt brunet fedtstof, så de får farve og bliver bløde. Rens østershattene og skær dem i tykke skiver. Steg dem let i fedtstof i nogle minutter og salt dem med let hånd.
Skræl kartofler og gulerod. Riv kartoflerne groft og skær gulerod og zucchinier i fine strimler. Brun fedtstof i en stor stegepande, kom grønsager i og tryk det ud til en jævn kage. Salt det let.
Steg grønsagerne til de har fået farve på undersiden. Læg låg på og vend panden og lad det hele glide ned i panden igen. Steg dem på den anden side.
Tag harekødet op af marinaden og steg det i lidt fedtstof i 5 minutter. Tilsæt løgene og lidt af marinaden. Skær et snit i kødet og se om det er tilpas. Smag til. Varm det hele og server på varme tallerkner.