2 ½ kg hane eller lignende
1 flaske rødvin
smør/olie
løg og skalotteløg
krydderier som timian, merian, persille og laurbærblad
evt. svesker, chili og hvidløg
1 kg fine grønne bønner
Du skal starte godt et døgn før retten skal spises.
Du tager en hane eller en god stor høne eller kylling.
Men en hane smager nu fantastisk godt, og ikke mindst tilberedt på denne måde.
Hanen skal rengøres og klargøres.
Gnides med salt og peber.
Brunes på alle sider i en stor gryde.
Overhæld så dyret med en flaske rødvin og varm gryden op.
Kom et par almindelige løg samt et par skalotteløg i.
Tilsæt krydderurter og kom også et par ituskårne svesker samt lidt chili
og hvidløg i gryden.
Når gryden kommer i kog, skal du skrue ned for varmen.
Læg låg på og lad den simre i 45-60 minutter.
Sluk derefter for varmen, og lad fuglen stå i gryden!
Nu står den og trækker et døgns tid, helst helt dækket af vinen.
Det er det, der giver smagen, og kødet farves helt mørkerødt.
Dagen efter fisker du fuglen op ad gryden og deler den i fire stykker.
De lægges i en varm ovn og steger ved fx. 180ºC en lille times tid.
Imens kan du lave den dejligste sauce.
Si grydens indhold.
Du kan sikkert med fordel fryse halvdelen af denne grundsauce ned, for der bliver en del væske ud af det.
Kog saucen op med fx lidt piskefløde, hvis du kan lide det, og tilsæt
krydderier efter smag.
Server fuglen med sauce og de grønne bønner, som skal koges i 15
minutter.
Et herligt måltid, der ikke ligger tungt.
Du behøver ikke engang at servere brød til.