Logo

Hamburgerryg saftig

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hamburgerryg saftig

 

Saftig, raffineret og desuden næringsrig - dette er en ny måde at tilberede hamburgerryg på. Den bliver en god søndagsmiddag. En rigtig søndagssteg.

• Kartofler indeholder meget kalium, C-vitamin og fibre.

• Surkål indeholder masser af C-vitamin.

Forberedelse 20 min. Tilberedning 1 time. 4 Portioner

 

# Råvarer til Hamburgerryg saftig

800 g hamburgerryg uden ben

sort peber

400 g surkål (sauerkraut)

2 tsk kommensire

salt

8 mellemstore kartofler

3 gulerødder

2 syrlige æbler, fx Cox Orange

2½ dl grønsags- eller oksebouillon

50 g æblegelé

1 spsk friskpresset citronsaft

 

* Fremgangsmåde:

1 Fjern net eller plast fra kødet og krydr det med sort peber.

Lad surkålen dryppe af og rør den luftig med to gafler.

Krydr med kommen og salt.

Læg surkål og hamburgerryg i et stort, ovnfast fad.

 

2 Skrub kartoflerne grundigt og skær dem i både.

Skræl gulerødderne og skær dem i skiver.

Skær æblerne i både og fjern kernehusene.

 

3 Sæt ovnen på 175 C°.

Læg gulerødder, kartofler og æbler ovenpå surkålen, rundt om kødet.

Hæld bouillonen over.

Sæt fadet i ovnen og steg i ca. 50 min.

Vend kødet 1-2 gange og pensl med æblegelé og citronsaft.

 

4 Tag kødet ud af ovnen.

Server stegen hel eller skær den i fine skiver og anret dem på et fad.

Smag surkål og grønsager til med salt og peber og læg det rundt om kødskiverne.

 

Tips & råd

 

Hamburgerryg saftig

Æblegele passer meget fint til pensling af de fleste slags svinekød. Geleen har en syrligt sød smag, som giver en fin aroma og en god skorpe på kødet.

 

Hamburgerryg saftig

Spæde, nye gulerødder er oftest så rene og fine at de ikke behøver skrælles med kartoffelskræller, men blot kan skrabes med kniv.

 

VARIATION

Læg grønsagerne i ovnen som opskriften anviser. Skær kødet i tynde skiver og pensl skiverne med geleen. Brun skiverne et par minutter på hver side og server med grønsagerne.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 535 = kJ 2247

Kulhydrat 46 g Protein 45 g Fedt 19 g (32%) Fibre 7 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.673 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her