Logo

Halloween med græskar cupcakes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Halloween med græskar cupcakes

Gysende lækre - giv dem til børnene, hvis de truer med ballade!

 

12 alm eller 6 store cupcakes:

200 g hvedemel

1 tsk kanel

1 tsk natron

1 tsk bagepulver

1 tsk allehånde

275 g sukker

1 ¼ dl vegetabilsk olie

2 æg, letpiskede

1 ¼ dl mælk

1 ½ dl græskarpure

Pynt:

50 g orange fondant

50 g sort fondant

3 spsk jordbærmarmelade

 

Varm ovnen op til 175°C og læg papirforme i en muffinform.

Bland de tørre ingredienser i en skål.

Pisk olie, æg og mælk sammen i en stor skål og rør græs­karpure i.

Bland melblandingen med græskarblandingen og fordel dejen i papirformene.

Bag kagerne i 20 minutter.

Tag formen ud af ovnen og lad den køle af i 5 minutter.

Løft papirformene op af formen og lad kagerne køle af på en rist.

Drys flormelis på to stykker bagepapir.

Rul orange fondant ud (tykkelse: 3 mm).

Brug en kageudstikker til at trykke fx dødningehoveder eller hekse ud.

Læg figurerne på det ene stykke bagepapir.

Rul sort fondant ud (tykkelse: 3 mm).

Skær 6 cirkler (diameter: 6 cm) ud.

Læg dem på det andet stykke bagepapir.

Pensl overfladen af hver cupcake med marmelade.

Læg en sort cirkel oven på hver kage og pynt med en figur.

Drys eventuelt med slik.

Opbevar kagerne i en lufttæt beholder i op til 2 dage.

 

Variationer:

 

Græskarcupcakes med rosiner

Følg basisopskriften.

Tilsæt 100 g rosiner, efter at melblandingen er foldet i græskarblandingen.

 

Græskarcupcakes med ingefær

Følg basisopskriften.

Tilsæt 100 g hakket, kandiseret ingefær, efter at melblandingen er foldet i græskarblandingen.

 

Græskarcupcakes med pekannødder

Følg basisopskriften.

Tilsæt 100 g hakkede pekannødder, efter at melblandingen er foldet i græskarblandingen.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.881 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her