Kødboller:
700 g hakket oksekød (8 - 10% fedt)
1 fed hvidløg
1 bdt persille
1 tsk spidskommen
16 træspid
Auberginertoast med feta:
8 skiver aubergine ½ cm tykke
8 skiver flûtes
8 skiver fetaost i krydderurteolie (eller anden gedeost)
1 bdt basilikum
Tomatsalsa:
6 tomater mellemstore
1 fed hvidløg
1 forårsløg
2 spsk bredbladet persille
2 spsk olivenolie
Kødboller:
Begynd med at lægge de 16 træspid i en skål med vand.
Så brænder de ikke senere, når de kommer på grillen.
Det hakkede kød blandes med lidt (1 tsk) salt i en skål og røres til en fast klump. tilsæt hakket hvidløg, hakket persille, spidskommen og lidt
friskkværnet peber.
Form kødet til 16 små ovale kødboller.
Stik et træspid i hver af dem og klem farsen godt fast.
Pensl grillristen med lidt olie og grill kødbollerne et par minutter på hver side. Tag dem af og hold dem varme under noget alufolie.
Auberginertoast med feta:
Læg aubergineskiverne på et viskestykke og drys dem med groft salt,
så det meste af væden trækkes ud.
Lad dem ligge ca. 10 minutter og børst så det nu våde salt af.
Brødskiverne og aubergineskiverne pensles med lidt olie og grilles
herefter.
Når brødskiverne er ristede, tages de af og anbringes på et fad.
Når aubergineskiverne er godt brune, tages de af.
Anbring en skive fetaost oven på hver skive flûtes og læg en aubergine-skive på toppen.
Pynt med lidt basilikum og friskkværnet peber og hold de færdige
toasts lune på et stykke af grillen, hvor der ikke er kul under.
Tomatsalsa:
Vask tomaterne og hak dem fint.
Hak også hvidløgsfed og forårsløg fint.
Kom alle delene i en skål og tilsæt persille og olivenolie.
Rør rundt så alle dele blandes og smag til med salt og peber.