Logo

H. C. Andersen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

½ skive rugbrød med smør
5 skiver sprød bacon
½ skive leverpostej
1 skive sky
3 skiver tomater
1 spsk friskhøvlet peberrod
½ tsk hakket persille

Læg de sprøde skiver bacon på brødet fra hjørne til hjørne. På den ene halvdel lægges leverpostejen og modsat lægges tomatskiverne. Læg en skive sky på leverpostejen (samme længde). Læg en bræmme af peberrod på tomatskiverne. Pynt med hakket persille hen over peberroden.

Sprød bacon:
Sprød bacon laves bedst i ovnen. Forvarm ovnen til 200ºC.
Læg skiverne på risten, skive for skive, med en bradepande under, så fedtet kan dryppe af.
Hold godt øje med baconen, da det lige pludselig kan gå meget hurtigt.
Baconen skal være lysebrun.
Læg baconskiverne på et stykke køkkenrulle, så de drypper ordentligt af.

Leverpostej:
½ kg svinespæk
½ kg svinelever
2 dl sødmælk
1 æble
1 løg
75 g hvedemel
30 g rensede ansjoser
1 tsk allehånde
1 tsk stødt timian
1 tsk stødt laurbærblad
2 æg
spæk i skiver til at fore formen

Skær spæk, løg og æble igennem, kom det i blenderen og hak det groft.
Spækfarsen kommes i en gryde og smeltes.
Hvedemel og mælk rystes sammen og piskes sammen med spækfarsen.
Blend leveren sammen med ansjoserne.
Bland leverfarsen med spækfarsen, tilsæt krydderierne og pisk æggene i. .
Formen beklædes med spækskiverne, så hele formen er dækket.
Hæld farsen i.
Bag leverpostejen i vandbad i 55 min. ved 175ºC i midten af ovnen.

Sky - den lette måde:
½ l vand + 1 spk. koncentreret oksebouillon (eller ½ l oksefond)
12 blade husblas
2 spsk portvin
1 tsk kulør

Udblød husblasen i koldt vand. Bring vand og oksebouillon i kog. Tilsæt den udblødte husblas og kulør. Tag gryden af varmen og tilsæt portvinen.
Bruges oksefond i stedet for, skal den smages til med salt og peber, ellers er fremgangsmåden den samme.
Kom skyen i en aflang form og lad den stå til den stivner. Stil den evt. i køleskabet, når den er kølet lidt af.
Tips: Når skyen er i formen, lægger man et stykke køkkenrulle på toppen, så får man ingen fedtkant.

Historie:
Dette stykke smørrebrød blev skabt af Vagn Åge Davidsen. Han var stor fan qf H. C. Andersen og læste i hans dagbøger, hvad han foretrak at spise på brød. I nogle qf dagbøgerne nævner han ovenstående, som så er blevet sammensat til dette meget populære stykke smørrebrød.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.069 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her