(Ca. 80 stk)
50 g smør,
3 dl vand,
50 g gær,
1 spsk salt,
2 æg (gem en blomme til pensling),
11 dl hvedemel.
Smelt smørret, hæld vandet i, lad det blive lunkent og rør langsomt blandingen i den smuldrede gær. Salt og æg (minus en blomme) tilsættes og melet æltes i, til dejen slipper.
Dejen hæver 1 time, dækket af et viskestykke, og deles derefter i 4 portioner, som æltes godt igennem på et melet bord. Form hver portion til en rulle som skæres op i 20 dele, der hver trilles til ca. 20 cm lange, tynde stænger. Lad stængerne efterhæve på bageplade med bagepapir i 15 minutter. Pisk æggeblommen med lidt vand og pensl stængerne før de bages ved 175º i ca. 20 minutter.
Tips: Gør en bageplade klar af gangen. Opbevar Grissini stående i en dåse uden låg. Prøv at blande lidt paprika i dejen. Gode til drinks eller suppe.