Logo

Grillstegt makrel med kartoffelsalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grillstegt makrel med kartoffelsalat

 

Lige nu (juni) er det højsæson for danske fisk. Så besøg fiskehandleren og prøv fx hans makreller og hornfisk, som du kan servere med sommerlige salater. Er du til hornfisk, så prøv også Hornfiskeruller med persille og radise-salat

Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 16 min. Ikke fryse-egnet. 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

#

2-4 friske makrelfileter (300 g)

500 g nye kartofler

½ citron (usprøjtet, skal og saft)

1 spsk vineddike

1-2 tsk dijonsennep

2 spsk olie

½ rødløg (fintsnittet)

2 stilke blegselleri (fintsnittede)

salt og peber

Drys: persille

 

Skrub kartoflerne rene og kog dem i letsaltet vand i 8 min.

Sluk for varmen og lad kartoflerne trække møre under låg (ca. 8 min.).

Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem køle lidt af.

Skær dem i skiver eller både og vend dem sammen med 1 tsk fintrevet citronskal, 1 spsk citronsaft, vineddike, sennep og olie.

Tilsæt rødløg og blegselleri og smag til med salt og peber.

 

Krydr makrelfileterne med salt og peber og dryp dem med lidt citronsaft.

Steg dem på en varm grill, en grillpande eller en stegepande med lidt olie (ca. 5 min. på skindsiden og 1-2 min. på kødsiden).

Anret med kartoffelsalat og drys med persille.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.268 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her