Rødfisken kan erstattes af andre fisk eller af fjerkræ. Server med en sprød grøn salat eller ris.
4 fileter af rødfisk
1 spsk extra jomfruolivenolie
Salt, hvid peber
Salsa:
2 mango
1 lille rødløg
1 potte koriander
1 grøn chili
saft af 1 lime
3 spsk extra jomfruolivenolie
Salsa:
Skær mango uden skind i tern og hak chili og rødløg meget fint.
Hak korianderen groft.
Bland ingredienserne med limesaft og olivenolie.
Lad gerne salsa'en trække et stykke tid i stuetemperatur, inden den serveres.
Pensl rødfisken på kødsiden med olivenolie og steg fileterne på en hed grillpande
- først på skindsiden et par minutter og derefter på kødsiden.
Anret fisken med mango-chili salsa'en.