Logo

Grillede kalkunlår 'Firenze' med rosmarin, hvidløg og saltede citroner

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jeg kender en lille pige, der engang studerede i Firenze. På en skøn sensommeraf­ten gik hun med studiekammeraterne forbi en lille parkeringsplads fyldt med loka­le beboere. De stod rundt om grillen og sang og drak og festede til den lyse mor­gen. På grillen lå lårene fra de lokale kalkuner. De var helt sprøde, krydret med frisk rosmarin og hvidløg og blev spist med saltede citroner - himmelsk!
 
De saltede citroner skal laves først:

Skær citronerne i ultra-tynde skiver og drys godt med salt (med godt mener jeg, at man skal bruge ligeså meget salt som citro­ner!).
Lad citronerne marinere en lille uges tid.
Kog en 'gastric' af lige dele hvidvinsvinaigre og sukker til en let karamel.
Skyl saltet af citronerne og dryp dem godt af.
Finthak citronerne (uden kerner) og bland med 'gastric'en', til konsistensen bliver som chutney.
Citronerne skal mari­nere min. et par døgn inden servering, men kan i øvrigt holde sig længe på køl.
 
Udben kalkunlårene, men lad 'trommestikken' blive på.
Tilbered en marinade af saltede citroner, finthakket rosmarin og hvidløg og lad kalkunlårene trække heri i min. 1 døgn og helst 2.
Grill lårene langsomt, til de er gyldenbrune og sprøde.
Smør på ny lidt lage over og fortsæt stegningen, til lårene er møre.
Spis de grillede kalkunlår med en stor salat og godt brød til.
 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 4.711 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her