8 portioner
1 kg laks (midterstykke)
2 tsk groft kværnet hvid peber
4 spsk salt
4 spsk sukker
masser af dild
Rens laksen, skær rygbenet ud og fjern de små lakseben evt. med en pincet (27 stk i en lakseside), lad skindet blive på.
Bland peber, salt og sukker.
Gnid fileterne med ⅓ af blandingen.
Læg dilden mellem laksefileterne og resten af krydderiblandingen.
Læg lakseskiverne i en plastpose og vend laksen 3-4 gange under gravningen.
Tynde fileter er færdiggravede efter 1 døgn, tykke efter 2 døgn.
De kan opbevares i køleskab 1 uge, men kan også fryses og opbevares 1-2 måneder.
Server den som forret på en bund af grøn salat.
Friske asparges og friske champignoner og lidt gravlakssauce smager godt til.
Eller server den som hovedret med kogte kartofler, Gravlakssauce, hel spinat og groft brød.
Slut af med en frugt eller en eller anden frugtdessert.
Næringsindhold i 1 portion (100 g) gravlaks, 1 spsk gravlakssauce, 1 portion hel spinat, 2 kogte kartofler og groft brød, 1 pære
kj 2510, kcal 600, fibre 10,1 g, fedt 27,6g (33E%), mættet fedt 3,9g, flerumættet fedt 9,5 g, P/S 2,4, kolesterol 53mg