Logo

Grøntsuppe - Marie's

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Opskriften findes i ældre kogebøger og har sikkert været mere kendt og brugt på landet, hvor man nemmere kom til de grønne råvarer. Suppen blev tilberedt ved påske/pinsetide af 7 forskellig slags grønt. For at det magiske tal 7 kunne overholdes, blev der udvist stor fantasi, så både friske brændenælde- ­og stikkelsbærblade blev ofte brugt i suppen. Grundsuppen blev kogt på en god høne. Her er hønen udskiftet med en stor landkylling.

 

1 stor landkylling

1 spsk salt

2 liter vand

2 gulerødder

2 porrer

¼ selleri

suppevisk af porre- og selleritop

4-5 grønkålsblade

½ kg frisk spinat

1 håndfuld frisk kørvel

1 håndfuld friske brændenældeblade

1 bdt persille

1 bdt dild

1 bdt purløg

 

Kom den rensede kylling i en gryde og hæld vand på.

Bring den i kog og skum suppen.

Tilsæt salt og ituskårne gulerødder.

Skær det grønne af porren fra, snit det fint og gem det til senere.

Kom resten af porrerne på suppen sammen med den skivede selleri og suppevisken.

Lad det koge ved svag varme under låg, til kyllingen er gen­nemkogt, godt 1 time.

Tag kyllingen op og si suppen.

Hæld den tilbage i gryden og kom fintsnittet porretop i.

Skyl og hak det øvrige grønt.

Kom det på suppen og varm igennem.

Smag suppen til med salt og peber.

Den kogte kylling deles i portionsstykker og serveres til suppen sammen med groft brød.

 

Tips: I stedet for selleri kan der bruges blegselleri. De finthakkede, grønne blade kan så kommes i suppen til sidst. Også fintstrimlede kinakålsblade kan kommes på suppen og erstatte eller supplere den grønne afdeling til sidst.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.850 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her