1 kg hakket grønkål (dybfrost) eller 2 friske stokke (ca 1 kg)
2 dl kartoffelmos
2 dl piskefløde
Sky fra en kogt hamburgerryg (ca. 1-2 kopper)
50 g smør
salt og peber
*
Kog den frosne grønkål og de øvrige ingredienser godt igennem til kålen er lind som grød.
Retten smages til med salt og peber.
Grønlangkål serveres med små brunede kartofler, kogt hamburgerryg, stegt medister samt kogte kålpølser.
Server stærk sennep til.
Hvidkål og grønkål er trofaste gengangere, når man ser på, hvilke retter de forskellige egne kan tilbyde. Grønlangkål og hamburgerryg spises især omkring nytår.
Kålpølser indeholder ikke kål overhovedet. Pølserne købes hos slagteren, men du kan også lave dem selv, find opskriften her.