Logo

Grønærter og gulerødder - Marie's

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grønærter og gulerødder serveres til krebinetter, den stegte medisterpølse eller stegte ål eller måske som selvstændig hovedret med røget skinke eller hamburgerryg til. Før dybfryserens indtog i den almindelige husholdning var det en udpræget forsommerspise med nyopgravede gulerødder og frisk­plukkede ærter.

 

Til 4 personer

300 g gulerødder

¾-1 kg friske ærter med bælg eller 300 g bælgede

2 tsk salt pr. liter vand

Stuvning:

3 spsk smør

3 spsk hvedemel

3 dl af kogevandet

1 dl fløde

1 bdt persille

peber

 

Skræl og skyl gulerødderne og skær dem i små terninger.

Bælg ærterne.

Kog gulerodsterningerne i letsaltet vand i ca. 10 minutter eller til de netop er møre. Kom ærterne i kogevandet de sidste par minutter.

Tag gulerødder og ærter op af kogevandet med en hulske.

Smelt smørret i en gryde og rør det sammen med melet.

Spæd med 3 dl af kogevandet lidt ad gangen, mens der røres.

Hæld også fløden i og lad stuvningen koge igennem få minutter mens der røres.

Bland ærter og gule­rødder i og smag til med salt og peber.

Vend hakket persille i eller drys det over, når stuvningen serveres.

 

Tips: Der kan vendes en god klat smør i stuvningen, lige inden den sættes på bordet.

 

Variation: Ærter, gulerødder og kartofler kogt i vand tilsat mælk og jævnet til en tynd stuvning bliver kaldt Snysk i det sønderjyske. På Sjælland kendes retten som Ruskomsnusk. Her spises den af dybe tallerkener. Der blev serve­ret rugbrød og sennep til og evt. også røget flæsk.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 7.441 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her