200 g pæne store rejer
4 skalotteløg
4 fed hvidløg
400 g tomater
1 spsk olivenolie
125 g fetaost
1 dl hvidvin
2 spsk hakket persille
1 spsk friskhakket oregano
Salt, peber, sukker
1 spsk olivenolie til gratinering
Tø rejerne langsomt op i køleskabet, hvis det er frosne rejer, og dup dem tørre med køkkenrulle.
Pil skalotteløg og hvidløg og hak dem allesammen fint.
Skær tomaterne i små stykker.
Svits løgene møre i olien på 4-5 min ved jævn varme og omrøring.
Tilsæt tomater, hvidvin, persille, oregano samt lidt salt og peber.
Læg låg på og lad det simre ½ time, tag evt låget af de sidste 10 min, så lidt af væden kan dampe af.
Smag til med salt, peber og sukker.
Hæld halvdelen af tomatsaucen i 4 små ovnfaste skåle.
Fordel rejerne og dæk med resten af tomatsaucen.
Smuldr fetaosten over til sidst og dryp me olivenolie.
Sæt skålene i ovnen 5-7 min ved 225ºC, til osten begyner at gyldne.
Spis rejerne varme med brød til.