1 kg lammehals uden ben
2 spsk olivenolie
3 fed hvidløg
1 spsk friskhakket oregano
1 ½ dl purerede tomater
6 dl vand
1 tsk lammebouillon
1 lillestang kanel
1 tsk salt
lidt peber
½ tsk sukker
200 g små pastaspiraler eller pastasløjfer
Skær kødet i skiver. Varm olien i en gryde. Pil hvidløgene og skær dem i tynde skiver. Rist hvidløgene let i olien og brun dernæst kødet. Tilsæt oregano, tomater, vand, lammebouillon, kanel, salt, peber og sukker og lad det småkoge ca. ½ time.
Hæld den ukogte pasta langs kanten i et smurt ovnfast fad. Kom kødblandingen i midten af fadet og hæld saucen over.
Sæt fadet i ovnen ca. ½ time ved 175ºC. Rør rundt i pastaen et par gange, så den ikke koger tør.
Server lammeretten med reven parmesanost og græsk salat lavet af tomat- og agurkeskiver, løgskiver, fetaost og olie-eddike-marinade.