Logo

Fyldte zucchiniblomster

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

4 personer

8 pæne zucchiniblomster
200 g zucchinifrugtkød
2 kartofler (ca. 150 g af en melet sort)
1 bdt basilikum
1 spsk frisk merian (eller 1 tsk tørret)
1 spsk Friskreven parmesan
1 æg
2 fed hvidløg
5 spsk olivenolie
salt og peber

1 Eventuelle stilke skæres af zucchiniblomsterne. Blomsterne dyppes kun et øjeblik i koldt vand, rystes forsigtigt, lægges i en sigte og drypper godt af.

2 Kartoflerne koges møre i saltet vand. Zucchinifrugtkødet skæres i små stykker og kommes i en gryde med nogle skefulde vand og 1 knsp. salt. Det koges mørt under låg i ca. 5 min.

3 Zucchinikødet drypper af, lægges i en skål og efter nogen afkøling moses det fint. Kartoflerne pilles, mens de endnu er varme, presses gennem et kartoffeljern og lægges med let hånd oven på zucchinipureen. Det hele afkøles og blandes.

4 Basilikumen skæres i fine strimler, merian hakkes fint og begge dele blandes i grønsagspureen. Hvidløg presses ud heri. Friskreven parmesan, ægget og 2 spsk olivenolie røres i, så alt blandes grundigt. Det smages let til med salt og peber.

5 Ovnen forvarmes til 225º. En ovnfast form smøres med 1 spsk olivenolie. Støvvejene skæres af zucchiniblomsterne.

6 Zucchiniblomsterne fyldes med den tilberedte grønsagspuré og sættes ved siden af hinanden i formen. De dryppes med 2 spsk olivenolie og bages i ovnen i ca. 3 min. serveres varme.

Ligurerne er i almindelighed begejstrede for grønsager – men især for alt, der nemt og overdådigt kan farseres. Så det er ikke noget under, at man tit og gerne serverer zucchiniblomsternes glansfulde blade. Fra forsommer til efterår høster man det fine produkt; enten blomster alene, eller gerne ledsaget af den unge, lysegrønne frugtstilk. Inden man bager, steger eller friterer dem, skal stilken helst skæres ud i vifteform, således at kogetiden for frugt og blomst bliver nogenlunde lige lang.

Zucchiniblomster, fyldt med krydderurter og svampe, med finthakket kød, purerede grønsager, pesto eller som beskrevet i denne opskrift – de kan være en raffineret forret eller tilbehør. Men de kan også, serveret med sprødt hvedebrød, gøre det ud for en lille hovedret for to personer.

Tips til en lynhurtig garniture: råt hakket tomatkød blandes med første klasses olivenolie, lidt salt og friskmalet peber. Ved servering lægges det i skefulde ved siden af de fyldte blomster.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.507 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her