Logo

Fyldt kalkunbryst med gulerødder i appelsinsky

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fyldt kalkunbryst med gulerødder i appelsinsky

Kalkunbryst kan godt blive en smule tørt, når man steger det helt. I denne opskrift holder kødet sig dog saftigt takket være farsen indeni og baconen udenpå.

 

Ca. 1 kg kalkunbryst (kød til 2 dage)
150 g hakket kalkunkød
1 tsk salt
1 æg
3 spsk hvedemel
3 spsk syrnet fløde 9%
½ tsk tørret rosmarin
½ tsk peber
50 g hakket backbacon
1 finthakket rødløg (ca. 100 g)
100 g hakkede svesker
1 ½ dl hakkede valnøddekerner (ca. 45 g)
3 spsk hakket persille
½ tsk salt og ¼ tsk peber
1 tsk tørret rosmarin
75 g backbacon i skiver


Halve bagte kartofler:
4 bagekartofler
Olie til pensling
1 tsk salt og ½ tsk peber
Blade fra 1 kvist frisk timian eller 1 tsk tørret


Gulerødder i appelsinsky:

750 g gulerødder i skiver
20 g smør
1 kvist frisk timian
Saft af 5 appelsiner og revet skal af ½ usprøjtet appelsin


Tænd ovnen på 175°C.
Skær en lomme i kalkunbrystet fra den tykke ende.

Rør det hakkede kalkunkød med saltet i 1 min.

Rør æg, mel, syrnet fløde, rosmarin og peber i farsen.

Bland hakket bacon, rødløg, svesker, valnøddekerner og persille i farsen.
Fyld farsen i en plasticpose og klip et hul i det ene hjørne.

Pres farsen ind i lommen på kalkunbrystet.
Læg kalkunbrystet i en smurt bradepande, drys med salt, peber og rosmarin.

Fordel baconskiver over.
Steg kalkunbrystet i ovnen i ¾-1 time til farsen er gennemstegt (et stegetermometer skal vise 72°C).

Lad kødet hvile i 15 min. inden udskæring.
Server med halve bagte kartofler og gulerødder i appelsinsky.

 

Halve bagte kartofler:
Skrub kartoflerne og skær dem i halve.

Pensl dem med olie og krydr de halve kartofler med salt, peber og timian.
Bag kartoflerne i et ovnfast fad i ovnen til de er møre, ca. 45 min.

 

Gulerødder i appelsinsky:
Kom gulerødder, smør, timian, appelsinsaft og -skal i en gryde eller sauterpande.
Kog med låg til gulerødderne er knap møre, ca. 5 min.


Tips: Andre grønsager smager også godt i appelsinskyen, fx majroer, kålrabi og kogte rødbeder.
Der er kød nok til to dage - så spis resten dagen efter til fx bagt rodfrugtssalat, eller lun rødbedesalat.

Du kan røre en kold sauce af syrnet fløde, krydderurterne og lidt salt og peber og bruge saucen til de bagte kartofler.

 

Grønsager pr. person: 300 g

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.360 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her