Logo

Forloren hare - Marie's

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Forloren hare er en hakket kødrulle, der dækkes med baconskiver og steges i ovnen. Ifølge ældre opskrifter skal der hældes en opbagt, brun sauce over "haren", når den steger i ovnen - det er udeladt her. Den "forlorne hare" bliver lige så velsmagende uden den tykke sauce.

 

Til 6 personer

1 kg hakket oksekød

ca. 1 dl fin rasp

1 æg

1 dl bouillon eller mælk

1 lille revet løg

1 tsk stødt ingefær

salt og peber

ca. 8 tynde skiver bacon

½ liter bouillon

2 dl fløde (13%)

Sauce:

Stegeskyen

1 dl fløde (13%)

jævning

ribs- eller rønnebærgelé

 

Bland det hakkede kød med rasp og rør ægget i, tilsæt revet løg.

Rør 1 dl bouillon eller mælk i farsen lidt ad gangen.

Krydr farsen med ingefær, salt og peber.

Form farsen til et aflangt brød og læg det i et smurt, ovnfast fad eller lille bradepande.

Læg baconskiver over farsbrødet.

Brun "haren" ved 250°C i et kvarter.

Dæmp varmen til 160°C og og hæld samtidig kogende bouillon tilsat fløde over stegen. Lad den stege endnu 40 minutter.

Hæld stegeskyen over i en lille gryde og spæd med fløden.

Bring den i kog og jævn til sauce.

Smag til med gelé, salt og peber.

Hvis saucen mangler lidt farve, kan der tilsættes kulør.

Server kogte, evt. brunede kartofler til den "forlorne hare" sammen med en salat.

 

Hasselbackkartofler: I stedet for det traditionelle kartoffeltilbehør kan der serveres Hasselbackkartofler til. Beregn 1 mellemstor kartoffel pr. person.

Skræl kartoflerne og skær tynde skiver i dem, men ikke helt igennem.

Kom kartoflerne i et smurt, ovnfast fad. Pensl dem med smeltet smør eller olie og drys salt og peber på. Sæt kartoflerne i ovnen, når haren er brunet.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.357 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her