Logo

Flæskesteg, tomat, agurkesalat og sky

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

½ skive rugbrød med smør
2 skiver flæskesteg med svær
3 skiver tomat
2 spsk afdryppet agurkesalat
2 strimler sky
½ tsk hakket persille

Tag sværen af flæskestegen - men spis den ikke, den skal også med på maden.
Læg de 2 skiver steg på brødet og læg tomatskiverne i midten.
Skær 2 strimler sky, som er lige så lange som brødet, og læg dem på hver side af tomatskiverne.
Læg agurkesalaten oven på tomatskiverne og drys med hakket persille.
Pynt med flæskesværen.

Stegning af flæskesteg:
For at sværen skal blive sprød skal alle sværene være skåret helt igennem, så man kan se kødet. Drys kammen med et godt lag groft salt imellem sværene; man kan banke det af bagefter. Sæt 3 laurbærblade ned imellem sværene. Læg flæskestegen på en rist med bradepande under. Sæt den i midten af ovnen og lad den stege i 1-1 ½ time ved 200ºC. Stik en stegegaffel ned i midten af stegen. Er saften gennemsigtig, er stegen færdig.

Sky - den lette måde:
½ l vand + 1 spk. koncentreret oksebouillon (eller ½ l oksefond)
12 blade husblas
2 spsk portvin
1 tsk kulør

Udblød husblasen i koldt vand. Bring vand og oksebouillon i kog. Tilsæt den udblødte husblas og kulør. Tag gryden af varmen og tilsæt portvinen.
Bruges oksefond i stedet for, skal den smages til med salt og peber, ellers er fremgangsmåden den samme.
Kom skyen i en aflang form og lad den stå til den stivner. Stil den evt. i køleskabet, når den er kølet lidt af.
Tips: Når skyen er i formen, lægger man et stykke køkkenrulle på toppen, så får man ingen fedtkant.

Agurkesalat:
Skær tynde skiver af en hel agurk på et rivejern eller med kniv.
Kom skiverne i en skål, drys med 2 spsk groft salt og bland godt.
Lad det hvile i ½ time.
Dette gør, at saften fra agurken udvindes.
Knug skiverne let og hæld eddikelage over.

Eddikelage:
1 l lagereddike
½ l vand
½ kg sukker
1 spsk syltekrydderi (OBS! den skal være uden chili)
1 helt pillet løg
2 laurbærblade
1 spsk flydende Maggi-krydderi 1 spsk hele sorte peberkorn
1 bundt dild

Bring eddike og vand i kog.
Tilsæt sukker dernæst resten af ingredienserne.
Lad lagen koge i ca. ½ time under låg.
Denne lage bruges blandt andet også til agurkesalat og syltede rødbeder.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.256 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her