Logo

Flæskeæggekage - Marie's

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Flæskeæggekage - Marie's

En ret der er så nem, at det næppe kræver en opskrift, ethvert barn kan vel bage en æggekage, burde man mene - og dog alligevel. Våd og løs i ægge­massen, som tyder på for megen mælk i forhold til æg, eller er det æggene vi skal give skylden? Det letsaltede svinebryst kan erstattes af strimlet skinke eller hamburgerryg.

For at drøje på æggekagen og også gøre den fastere, til­sættes ofte lidt hvedemel til æggemassen - jeg mener det er unødvendigt fyld. Æggekage er nok mere en frokostret end en ret til middag.

 

Til 4 personer

8-10 skiver letsaltet svinebryst (gerne koge­stykke, det er magrere end stegestykket)

8 æg

8 spsk mælk

salt og peber

1 stort bdt purløg

 

Pisk æggene sammen med mælken.

Steg kødskiverne ved jævn varme, til de er sprøde og gyldne.

Tag dem af panden. Hæld æggemassen på og lad den stivne.

Kom kødstykkerne på panden lige inden æggemassen er helt stiv.

Drys med rigeligt klippet purløg.

Krydr med salt og peber.

Server straks efter direkte fra panden.

 

Tips: Tomat- og agurkeskiver kan lægges i kanten af æggekagen, hvis man synes.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.512 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her