Logo

Fiskefileter med hjemmelavet remoulade

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvem kan ikke lide det? Rigtigt lavet, med tindrende frisk fisk, sprødstegt og med en vel krydret remoulade, er det gastronomi på højt plan. Glem alle de klamme isingsfileter i to lag slattent ligklæde, glem den fede agurkemarmelade, glem alt andet, end at det er på tide, vi får generobret vores gode, enkle mad. Til 4 personer.

8 mindre fiskefileter af rødspætte, skrubbe eller skærising
1 dl rugmel, krydret med 1 spsk salt og 1 tsk sort, knust peber
smør til stegning

Remoulade:
1 æggeblomme
1 spsk æbleeddike
1 tsk salt
1 spsk mild karry
1 dl rapsolie
100 g syltede agurker, i fine tern
75 g asier, i fine tern
1 tsk dijonsennep
1 bundt frisk estragon. finthakket

Remoulade:
Sørg for, at æg og olie har stuetemperatur.
Så skiller det ikke.
Kom æggeblomme, æbleeddike, salt og karry i en skål og pisk det sammen med en håndmikser.
Eller rør det sammen i foodprocessor.
Hæld olien i, langsomt og i en tynd stråle, og fortsæt med at piske imens.
Bland remouladen i en skål (er mayonnaisen rørt i foodprocessor, så tag den op); tilsæt syltede agurker, asier, dijonsennep og estragon.
Rør det sammen.

Fiskefileter:
Bland rugmel, salt og peber og kom det i en tallerken.
Kom en god klat smør på en pande over jævn varme og lad det bruse af.
Vend fiskefileterne i det krydrede rugmel.
Kom dem på panden og giv dem 1 min. på hver side, til de er gyldenbrune.
Steg ikke flere ad gangen, end at de snildt kan være på panden.
Spis fileterne på store skiver rugbrød med remoulade, dild og citron.
Remoulade må ikke gemmes.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 900 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Ulve i Danmark
Effektiv reklame - klik her