Logo

Fastelavn er mit navn

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fastelavn er mit navn

 

Gør lidt ekstra ud af fastelavnsfesten med nogle børnevenlige retter, der også vil falde i de voksnes smag.

 

Kyllingenuggets med dip

Børnene vil elske disse sprøde nuggets, og det vil du sikkert også. Opskriften er til 4 personer, men du kan nemt doble op.

4 personer. Arbejdstid: 30 min. Stegetid: 15 min.

 

Nuggets:

500 g kyllingebryst

2-3 spsk rød pesto (eller 1 tsk karry + 3 spsk yoghurt)

salt og peber

40 g smør eller 4 spsk olie

100 g gourmetrasp (storflaget, eller alm. rasp)

 

Sennepsdip:

75 g mayonnaise

1 spsk honning

1 spsk dijonsennep

1-2 tsk citronsaft

salt og peber

 

Tomatdip:

1 dl ketchup

2-3 spsk mayonnaise

1-2 tsk tomatpesto

en smule tabasco eller chilisauce

*

 

Tænd ovnen på 225 °C.

Skær kyllingekødet i passende stykker, krydr dem med salt og peber, og vend dem i en skål med pesto.

Læg et stykke bagepapir i en bradepande, og kom små stykker smør på.

Sæt bradepanden i ovnen i 3-5 min., til smørret er smeltet.

 

Vend kyllingestykkerne i rasp, og læg dem i den varme bradepande.

Vend dem rundt, så de alle bliver "smurt" med smør.

Bag dem gyldne og sprøde i 12-15 min.

 

Rør de to slags dip sammen, og server dem til de sprøde nuggets.


 

Ristet rodfrugtsuppe

Rist rodfrugterne i stedet for at koge dem det giver en helt fantastisk smag til denne suppe, der er tilberedt med karry og kokosmælk.

8 personer. Arbejdstid: 30 min. Bage/kogetid: 45 min. Fryseegnet

 

#

1 kg rodfrugter (pastinak, persillerod, selleri, gulerødder, rødbeder)

3 spsk olie

2 spsk limesaft

1-2 tsk karry

salt og peber

1 dåse kokosmælk

ca. 1 liter grønsagsbouillon

125 g peanuts eller saltede nødder

lidt frisk koriander eller persille

*

Rens rodfrugterne, og skær dem i mindre stykker.

Vend dem med olie, limesaft, karry, salt og peber.

Bred rodfrugterne ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 220 °C i ca. 35 min.

De skal være helt møre.

 

Blend rodfrugterne med kokosmælk og bouillon, og varm suppen igennem i en gryde.

Smag til med limesaft, salt og peber, og server i kopper eller skåle med et drys saltede nødder og koriander eller persilleblade.

 

TIPS: Du kan erstatte karry og limesaft med lidt finthakket rosmarin og hvidløg, og blende suppen uden kokosmælk beregn da ca. 1¼ liter bouillon.

Rund evt. af med lidt piskefløde eller cremefraiche 38%.


 

Fastekringler

Server de pragtfulde kringler som tilbehør til suppen eller alene, som en dejlig snack.

20 stk. Arbejdstid: 1 time. Hævetid: 50 min. Koge/bagetid: 20 min. Fryseegnet

 

Dej:

75 g smeltet smør

25 g gær

3 dl vand og/eller mælk

1 æg

1 spsk honning eller sukker

1 tsk salt

ca. 500 g hvedemel

 

Pynt:

1 æg

2-3 spsk kommen

evt. lidt flagesalt

 

#

Smelt smørret, og afkøl det.

Rør gæren ud i væsken, og tilsæt æg, smør, honning, salt og mel.

Ælt dejen godt igennem, og lad den hæve tildækket i 30 min.

 

Vend dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den igennem.

Del den i 2 stykker, tril dem til pølser, og del dem i 10 stykker hver.

 

Tril hvert dejstykke til en ca. 30 cm tynd pølse, og form dem til kringler.

Læg dem på bageplader med bagepapir, og lad dem hæve tildækket i 20 min.

 

Blancher kringlerne 1-2 stykker ad gangen i en gryde kogende vand i ca. 15 sekunder.

Dryp af, og læg dem tilbage på bagepladerne.

 

Pensl kringlerne med sammenpisket æg, og drys dem med kommen og evt. flagesalt.

Bag dem ved 200 °C varmluft i ca. 15 min.

Afkøl på en rist.

 

Fastelavn er mit navn

 

Pulled pork-burger

Nem og meget velsmagende ret med super mørt kød, der trækkes fra hinanden med to gafler.

Det tager noget tid at tilberede kødet, men du kan sagtens stege det dagen før.

8 personer. Arbejdstid: 1 time. Marinering: min. 3 timer. Stegetid: 5 timer.

 

#

Pulled pork:

1 kg nakkefilet

1 spsk farin

1 spsk groft salt

½ spsk paprika

½ spsk sennepspulver

friskkværnet sort peber

1-2 fed hvidløg

 

Coleslaw:

¼ hvidkål

250 g gulerødder

1 peberfrugt

lidt bredbladet persille

75-100 g mayonnaise

1 dl cremefraiche eller græsk yoghurt

1 spsk æblevineddike

2 tsk dijonsennep

en smule tabasco

salt og peber

 

Endvidere:

8 små burgerboller (eller halve grove pitabrød)

evt. 1 rødløg

*

 

Skær synligt fedt og sener af kødet.

Bland farin med de tørre krydderier og knust hvidløg, og gnid det godt ind i kødet.

Læg kødet i en frysepose i køleskabet i mindst 3 timer og gerne natten over.

 

Læg kødet i en stegegryde, og brun det i ovnen ved 225 °C i ca. 20 min.

Læg låg på, skru ned til 125 °C, og lad kødet stege i ca. 4 timer, til det er meget mørt.

Tag gryden ud af ovnen.

 

Varm op til 225 °C igen.

Læg kødet på en bageplade med bagepapir, og steg det sprødt i ca. 10 min.

Lad det hvile i ½ times tid, og riv det så i strimler med 2 gafler.

 

Coleslaw: Skær stokken ud af kålen, og snit kålen meget fint.

Skræl gulerødderne, og riv dem groft.

Rens peberfrugten, og snit den fint.

Skyl persillen, og pluk den i blade, eller hak den groft.

Bland grønsagerne i en stor skål.

 

Rør resten af ingredienserne sammen til en dressing.

Smag til med tabasco, salt og peber, og vend det i grønsagerne.

Lad salaten trække i mindst 1 time, og gerne til næste dag.

Lun bollerne, og fyld dem med kød og coleslaw og evt. lidt fintsnittet rødløg.


 

Frugtspyd

Skær frisk frugt i mundrette stykker, og træk dem på træspyd.

Lige nu kan du bruge æbler, pærer, appelsin, klementin, kiwi, ananas og druer.

Server evt. med en dip rørt af ¼ liter græsk yoghurt, 2-3 tsk flydende honning og ¼ tsk stødt kanel.

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.080 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her