Farsbrød:
500 g hakket, magert svinekød, ca. 10 % fedt
1 spsk frisk timian (evt. tørret)
1 æg
2-3 fed hvidløg
1 hakket løg
2 dl vand eller bouillon
1 dl hvedemel (60 g)
3-4 skiver bacon
Halve bagte kartofler og løg:
4 bagekartofler
4 mellemstore løg
1 tsk olie
evt. lidt timian
Tilbehør:
Tomater i skiver
Rør kødet sejt med 1 ½ tsk salt, ½ tsk peber og timian.
Tilsæt æg, presset hvidløg, løg og derefter væsken lidt ad gangen.
Tænd ovnen på 200°C.
Til sidst røres melet i, og farsen stilles i køleskab i min. 10 min., mens
grønsagerne gøres i stand.
Rør evt. farsen med lidt mere væske, hvis den er for fast.
Læg den midt i en bradepande. Dæk kødet med baconskiver.
Skrub kartoflerne. løg og kartofler skæres igennem og lægges med
snitfladen opad rundt om farsen.
Snitfladerne pensles med olie og drysses med salt og evt. timianblade.
Bradepanden stilles i ovnen i 45 min.
Check evt. med en kødnål at kødet er gennemstegt. kødsaften skal være
klar.