Logo

Farsbrød 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 kg hakket oksekød
150 g rasp lavet af tørt brød
2 spsk finthakket persille
60 g friskreven parmesan
salt og friskkværnet sort peber
4 æg
olivenolie til stegning

Tomatsauce:
1 finthakket løg
4 spsk olivenolie
1 fed hvidløg
2 store dåser flåede flasketomater
10 friske (eller tørret) basilikumsblade
salt og friskkværnet sort peber

Bland det hakkede kød med raspen, tilsæt persille, parmesan, salt og peber og bland det hele virkelig grundigt. Pisk æggene let og rør dem i kødblandingen. Den skal hænge sammen, så det er muligt at forme den til et stort ovalt brød. Hvis Du har svært ved at forme brødet, og det falder fra hinanden, tilsættes lidt mere rasp. (Det er en god idé at stege en lille kødbolle først for at kontrollere krydringen, inden De former kødet til et brød). Varm olien i en stor oval støbejernsgryde og steg farsbrødet sprødt og gyldenbrunt over det hele. Pas endelig på, at det ikke går i stykker, når du vender det. Tag gryden af blusset, mens du laver tomatsaucen. Varm olivenolien i en gryde og svits løget gyldent. Tilsæt så hvidløget og svits det med et øjeblik, inden tomaterne tilsættes (tag ikke al tomatsaften med). Kog saucen ved middel varme i 10 minutter og rør rundt, så tomaterne bliver moset ud. Krydr så med salt, peber og basilikum. Hæld tomatsaucen i gryden til farsbrødet, læg låg på og sæt gryden over igen. Lad farsbrødet snurre sagte i ca. 1 time . Eller du kan sætte gryden i en 200° varm ovn i 1 time.
Under stegningen skal brødet vendes nogle gange. Efter 30 minutter tages låget af, så saucen kan få lov at tykne. Når kødet er færdigt, kan du bruge den kraftige tomatsauce til noget pasta, som du har tilberedt i mellemtiden. Farsbrødet skal have lov at køle af i 10 minutter inden det skæres i skiver. Du kan også servere tomatsaucen sammen med stegte kartofler og salat.

Servér med Stegte kartofler med rosmarin og hvidløg og en Salat til italiensk mad.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.724 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her