Friturestegte kikærtefrikadeller
250 g tørrede kikærter, der har ligget i blød natten over
2-3 æg
1 lille, hakket rødløg
2 fed hakket hvidløg
2 tsk stødt koriander
2 tsk stødt spidskommen
½ tsk cayennepeber
1 tsk salt
3 spsk frisk, hakket koriander eller persille
majsolie til dybstegning
Hæld vandet fra kikærterne, og blend dem fint i blender eller køkkenmaskine. Tilsæt æg, løg, hvidløg, krydderier, salt og koriander el. persille, og kør det hele sammen, indtil det er meget finthakket.
Hæld majsolie i en gryde, så det når ca. 2 ½ cm op ad siderne. Varm olien op. Læg en brødterning i olien - hvis den omgående bliver gylden, har olien den rette temperatur. Form kikærtemosen til små frikadeller, og steg dem i olien i 3-4 min., til de er gyldne. Læg dem på fedtsugende papir og server dem varme, fx. med tzatziki til.