Logo

Dyrekølle, rødvinsmarineret

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 dyrekølle (2 kg )
Stegning:
75 g smør
salt, peber
 
Marinade:
¾ l. rødvin
½ dl olie
6 skalotteløg
1 gulerod
½ porre
1 spsk knust enebær
2 laurbærblade
1 timiankvist
5 sorte peberkorn
 
Sauce:
Stegeskyen
2 spsk ribsgele
1 spsk smør (15 g )
1 spsk hvedemel (10 g )
salt, peber
 
Puds køllen fri for sener og hinder.
Læg den i en skål, som passer i størrelsen, sådan at den kan ligge dækket af marinaden.
 
Marinaden:
Gør guleroden og porren i stand og del dem et par gange.
Pil løgene og halvér dem.
Bland alle ingredienserne og hæld marinaden over køllen.
Dæk skålen med plastfolie og stil den i køleskab i et døgn.
Vend køllen et par gange under marineringen.
Stegning:
Tag køllen op af marinaden og tør den godt, gnid den med salt og peber.
Fordel halvdelen af smørret over den.
Læg køllen på ovnristen over bradepanden.
Brun den i en 225ºC varm ovn i 15 min. Tag den ud.
Dæmp varmen til 160ºC.
 
Hæld 4 dl af den siede marinade i bradepanden, der nu må være knap så varm (ellers fordamper væsken).
Kom resten af smørret over og steg videre 1 times tid.
Stik med en nål på det tykkeste sted.
Saften der pibler ud, skal være svagt rosa, så er kødet det også.
Tag køllen ud og pak den ind i folie og dæk med et viskestykke.
Lad den trække i 15 min, så fordeler varmen sig ensartet i kødet, og
saften bliver hvor den er.
 
Sauce:
Si stegeskyen i en gryde, suppler med mere marinade, til der er ca. 6 dl
Lad det koge 5 min.
Gnid hvedemel og smør sammen og pisk det i saucen.
Lad den koge yderligere nogle min.
Pisk geleen ud i saucen og lad den opløses helt.
Smag til med salt og peber.
 
Udskæring:
Læg et snit langs køllens flade side og løsn benet ved at lægge en række små snit.
Vrid benet ud. Skær køllen i ikke for tykke skiver.
 
Tips: Persillevendte kartofler eller Annakartofler, eller kartoffelmos
med ⅓ selleripuré i klæder retten her.
Ligeså bouillonkogte kastanier og stuvede svampe.
 
Kan fryses.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 5.270 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her