12 store tigerrejer med skal - andre rejer kan også anvendes i så fald 250 gram.
250 gram færdigblandet fiskefars grofthakket
2 tsk hvidløg finthakket
1 stilk citrongræs fintsnittet
1 spsk galangarod finthakket
1 spsk korianderblade hakket
2-3 tsk sambal Oelek
3 spsk fiskesauce
2 æg
2 tsk Maizena
Rigelig olie til stegning
Limebåde til pynt
Rejerne tøs op og pilles, og den sorte streng fjernes ved at åbne rejerne i ryggen med et lille snit.
Hak rejerne. Bland alle ingredienser grundigt.
Opvarm olie i en dyb pande eller gryde.
Form farsen til kugler med en ske - lav dem ikke for store - og dybsteg dem i den varme olie, indtil de er gyldne.
Skru lidt ned for varmen og steg ikke for mange ad gangen.
Lav først en og smag på den, måske mangler der Sambal Oelek eller fiskesauce.
Læg bollerne på sugende papir.
De kan opvarmes i ovnen inden servering.
Pynt med limebåde og server med salat og sød chilisauce - Ris kan også anvendes som tilbehør.