4 personer:
4 store bagekartofler (1200 g)
1 dl syrnet fløde 9%
friske krydderurter
salt og peber
Skrub kartoflerne grundigt med en stiv børste under koldt vand.
Så kan skrællen spises, og det er der, de fleste vitaminer sidder.
Bag kartoflerne i ovnen ved 200° i ca. 1 time.
Halver kartoflerne og skrab indmaden op i en skål.
Mos massen med en gaffel og rør den sammen med syrnet fløde.
Tilsæt hakkede krydderurter og smag til med salt og peber og evt. hvidløg.
Fyld massen tilbage i kartoffelskrællerne og bag dem ca. 10 min. ved 225°.
Energi pr. portion: 1197 kJ/287 kcal Protein: 9,5% Fedt: 10,3% Kulhydrat: 80,2%