4 personer
600 g små courgetter,
aflange og faste
4 spsk olivenolie
200 g små, hvide løg i kaffeske
1 hel kardemomme
½ rød chili (uden kerner)
100 g tørrede figner
2 modne citroner
1 kaffeske koncentreret tomatpuré
3 laurbærblade
2 spsk pebermynteblade
2 spsk friske korianderblade
Salt og peber
Skræl de små, hvide løg og kom dem i en gryde sammen med 2 spsk olivenolie, kardemomme og laurbærblade.
Dæk dem med vand, tilsæt salt, peber og chili. Læg låg på gryden og lad det koge for kraftig varme i 10 min.
Imens skæres spidserne af courgetterne, og de skæres i 5 cm lange stykker, som flækkes på langs.
Skær de tørrede figner i små terninger, læg dem i en finmasket sigte og skyl dem under rindende, lunkent vand i nogle minutter. Lad dem dryppe af.
Læg courgetterne ned til løgene i gryden og tilsæt den koncentrerede tomatpuré.
Se efter, om der er tilstrækkelig megen væde — hvis ikke, tilsættes en smule vand. Læg låg på og sæt gryden over for kraftig varme i 5 min.
Imens skrælles citronerne, hinder og kerner fjernes, og de skæres i små stykker. Mynte- og korianderbladene hakkes.
Når courgetterne har kogt i 5 min., tages låget af gryden, resten af oliven-olien tilsættes og retten får et kraftigt opkog for at jævne kogelagen let.
Tag gryden af ilden, tilsæt figen og citron skåret i små terninger. Varm den ikke mere op.
Lige inden serveringen tages laurbærblade og chilien op, og de hakkede mynte- og korianderblade drysses i. Smag til med salt og bland retten grundigt. Serveres lunken.