450 gram hvedemel (helst økologisk)
6 spsk usødet kakaopulver
2 tsk bagepulver
2 tsk natron
300 gram sukker
1 ¼ dl vegetabilsk olie
3 dl vand
2 spsk destilleret hvid eddike
2 tsk vaniljeekstrakt
flødeskum til pynt
Glasur:
mørkt chokoladesmør
eller:
225 gram flormelis
25 gram usødet kakaopulver
75 gram smør hakket
1 spsk gylden sirup
4 spsk mælk
Forvarm ovnen til 180ºC.
Sigt hvedemel, kakao, bagepulver og natron ned i en stor skål og bland
sukkeret i.
Bland alle de våde ingredienser i en anden skål.
Hæld de våde ingredienser sammen med de tørre på én gang og pisk, til
dejen er glat.
Hæld dejen i en smurt springform og bag den i en time, til den slipper en
strikkepind rent.
Læg et stykke alufolie over kagen, hvis den bliver for mørk ovenpå.
Tag den ud af ovnen og lad den køle af i formen.
Vend kagen ud af formen og fordel chokoladecremen på toppen.
Hvis man selv laver glasuren, sigtes flormelis og kakao ned i en skål.
Lav et hul i midten.
Varm smør, sirup og mælk ved lav varme, til smørret er smeltet.
Hæld det så i hullet i melblandingen og rør, til glasuren er jævn.
Rør i den med en træske, indtil glasuren er afkølet og er begyndt at
stivne lidt. Bred glasuren ud på toppen og siden af kagen med en
paletkniv.
Pynt med flødeskum.