Denne lækre ret med champignoner, der er sauteret i hvidløg, citronsaft og frisk timian kan serveres som en appetitvækker eller som en forret til grillet kød eller fisk.
200 g store vaskede og rensede champignon
2 spiseskefulde ekstra jomfru olivenolie
2 fed knust hvidløg
En masse frisk timian
Saften fra 1 citron
Salt og sort peber efter behag
Skyl og rens champignonerne.
Varm olien i en lav stegepande, og tilsæt hvidløg, når olien er varm, sammen med timianbladene (fjern kvistene) og citronsaft.
Sauter det hele 2-4 minutter over middelvarme.
Tilsæt champignonerne og sauter dem forsigtigt i 15 minutter, til de er møre. Drys masser af salt og friskkværnet peber over.
Tag dem af panden og server dem enten varme eller kolde på terracotta-tallerkener, og drys over med friske timianblade.
54 kcal; 1 g protein; 5,5 g fedt, heraf 1 g mættet; 0 g kulhydrat; 0 g fibre; 48 mg natrium; 18 mg kalcium
Alternativ: Champignoner med prosciutto og chili
Varm 2 spiseskefulde olivenolie og 2 spiseskefulde smør i en gryde.
Tilsæt 6 hakkede skalotteløg og 1 fed knust hvidløg og lad blandingen simre i 5 minutter.
Bland 250 g champignoner i og lad blandingen simre i yderligere 3 minutter.
Rør 30 g hakket prosciutto, ½ teskefuld chili-pulver, 6 spiseskefulde vand og 1 teskefuld citronsaft i, og lad blandingen koge over høj varme, indtil væden næsten erforsvundet.
Tilsæt ⅓ kop rødvin og kog igennem.
Tilsæt endnu et fed knust hvidløg og drys friskhakket persille over.