Logo

Cannelloni med spinat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Cannelloni med spinat

 

Cannelloni er pasta ruller med fyld, der bages i ovnen som lasagne. Du kan komme mange slags fyld i cannelloni - også kødsauce. Her er en udgave med spinat og ricotta i tomatsauce.

4 personer. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: 45 min.

 

#

Tomatsauce:

1 løg

1 spsk olie

2 dåser hakkede tomater

1 fed hvidløg

salt og peber

 

Fyld:

500 g frisk spinat

1 spsk olie

250 g ricotta eller hytteost

2 fed hvidløg

1 økologisk citron

salt og peber

 

Endvidere:

250 g friske lasagneplader

50 g parmesanost

 

Tilbehør:

en stor skål grøn salat

*

 

Pil løget, hak det og svits løgene klare i en gryde med olie.

Tilsæt tomater og knust hvidløg, og kog saucen i 15 min.

Blend saucen, og smag til med salt og peber.

 

Skyl spinaten grundigt, og slyng den tør.

Varm olien i en stor gryde, og svits spinaten, til den falder sammen.

Lad spinaten simre i 3-4 min., til den er helt mør, og køl den af.

Rør ricotta sammen med spinaten, og tilsæt knust hvidløg og fintrevet citronskal.

Smag til med salt og peber.

 

Bred lidt tomatsauce ud i bunden af et ovnfast fad.

Skær lasagnepladerne i stykker på 15 cm.

Læg fyldet på midten af pladerne, og rul dem sammen omkring fyldet.

Læg rullerne (cannellonierne) i fadet med lukningen nedad.

Lad der være lidt plads imellem dem i fadet.

Fordel resten af tomatsaucen ovenpå, og drys med revet parmesanost.

 

Læg stanniol over fadet, og bag cannellonierne ved 180 °C i ca. 30 min.

Fjern stanniolen, og bag i endnu ca. 15 min., til retten er gyldenbrun på toppen.

Server cannellonierne med en skål blandet salat.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.808 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her