350 g udblødte brune bønner
1 løg
1 gulerod
½ stilk bladselleri
vand
Bønnerne, løget, guleroden og bladsellerien kommes i en gryde og dækkes med vand.
Bring blandingen i kog og lad bønnerne simre i to en halv time.
Tomatsauce:
2 spsk olivenolie
2 hakkede skalotteløg
2 fed knust hvidløg
2 spsk rødvinseddike
1 tsk sukker
3 dl tomatpuré
1 stor spsk ketchup
salt og peber
2-3 hakkede tomater
Opvarm olien i en gryde og tilsæt skalotteløg og hvidløg.
Steg dem i et par minutter og tilsæt rødvinseddiken.
Kog eddiken ind og tilsæt sukkeret, tomatpureen og ketchuppen.
Rør rundt. Krydr med salt og peber og lad det hele simre lidt.
Når bønnerne er færdigkogte, tages grønsagerne op af gryden, og fonden sies fra.
Fonden og bønnerne hældes i tomatsaucen.
Smag til med salt og peber. Lad det igen simre.
Bønnerne kan laves i forvejen.
Inden servering kommes de hakkede tomater i. Servér på ristet brød.