Trækul: Indirekte
Gas: Indirekte/middel varme
Forberedelse: 45 minutter. Stegetid: 16-18 minutter
375 g rødkål
1 løg
2 spsk solsikkeolie
2 fed hvidløg, knust
½ spsk kommensfrø
1 ¼ dl æblecidereddike
2 spsk brun farin
salt og friskkværnet sort peber
6 bratwurst (tykke grillpølser)
olie til pensling
6 hotdogbrød
stærk sennep som tilbehør
*
A. Skær rødkålen og løget i meget fine strimler med en skarp kniv eller brug en foodprocessor.
Varm olien op i en stor kasserolle.
Kom kål, løg og hvidløg i og stir-fry det i 5-6 min., til kålen er mørnet en smule.
B. Tilsæt kommensfrø og stir-fry i yderligere 1-2 min.
Tilsæt eddike, farin, salt og peber.
Bring kålen i kog, skru ned for varmen og lad den koge under låg i 25 min., til den er helt mør.
Tag kålen af varmen og lad den blive helt kold.
C. Pensl pølserne let med olie og grill dem indirekte over middel varme i 16-18 min., til de er gennemstegte. Vend dem en gang under stegningen.
D. Smør lidt sennep på brødene, læg en stor skefuld rødkål på hvert og derefter en pølse. Server straks.