På tider, hvor det var smalhans eller når man skulle spare på kødet, valgte husmoderen gerne at lave Brødæggekage. Denne opskrift stammer fra Djursland.
5 æg
5 dl mælk
10 spsk hvedemel
Daggammelt brød (rug- eller franskbrød)
Smør eller margarine
Sukker eller syltetøj
Brødet udblødes i mælk.
Fedtstoffet smeltes på panden og brødet bredes ud, så det dækker hele bunden. Brødet ristes på begge sider, til det er brunt.
Der røres en dej af æg, mælk og hvedemel.
Dejen hældes over brødet og hele æggekagen steges, til den er stivnet og gylden.
Brødæggekagen serveres med sukker eller hjemmelavet syltetøj.