Selvom mandler er dyre, kan det godt betale sig at lave en portion lækre brændte mandler. De bliver både langt bedre og også billigere end de færdigkøbte.
100 g mandler,
100 g flormelis,
ca. 3 spsk koldt vand.
Mandlerne, der ikke skal smuttes, men blot aftørres omhyggeligt, kommes i en tykbundet gryde sammen med flormelis og vand. De bringes i kog over stærk varme og under omrøring.
På en gang bliver mandlerne grå og til en tyk masse, så dæmpes blusset, mens man stadig rører - det er godt at bruge en køkkengaffel. Ret hurtigt bliver mandlerne blanke, nu er de færdige og hældes ud på en bageplade, pilles hurtigt fra hinanden med to gafler.
Mandlerne opbevares i en dåse med tætsluttende låg. Brændte mandler er noget, de fleste synes om. Knuser man mandlerne, er de anvendelige som smagstilsætning og pynt til både desserter og bagværk.
--