Logo

Boller bagt som snegle

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Boller bagt som snegle

 

Rul en blød dej med forskelligt fyld og bag som snegleboller i muffinforme. Server de søde boller til kaffe og te og de salte som snack, natmad eller skovturslækkeri.

12 boller. Arbejdstid: 45 min. Hævetid: 1½ time. Bagetid: 20 min. Fryseegnet

 

#

25 g gær

2 dl mælk

1 æg

2 spsk sukker

1½ tsk salt

450 g hvedemel

125 g koldt smør

*

 

Rør gæren ud i lun mælk.

Pisk ægget sammen, og tag halvdelen fra til pensling.

Rør resten af ægget, sukker og salt i væsken.

Hak det kolde smør sammen med melet, og rør det i væsken.

Ælt dejen godt igennem, og lad den hæve tildækket i ca. 1 time.

 

Ælt dejen igennem, og rul den ud til en plade på ca. 20x60 cm.

Smør det ønskede fyld på dejen, og rul den sammen som en roulade.

 

Skær rouladen i 12 tykke skiver, og læg dem i en smurt muffinform med 12 huller eller i 12 papirforme.

Lad dem hæve tildækket i 30-45 min.

 

Pensl med resten af det sammenpiskede æg, drys evt. med perlesukker, og bag bollerne ved 200 °C i 18-20 min.

Lad dem afkøle på en rist.

 

Salt fyld til 6 boller (det halve af dejen):

#

150 g flødeost rørt med 1 bundt fintsnittet purløg, salt og peber.

125 g skinkestrimler rørt med 125 g revet ost, 1 spsk dijonsennep og 1 spsk fintrevet peberrod.

100 g smuldret feta rørt med 100 g flødeost, 1 æg, friskhakkede krydderurter, salt og peber.

150 g ricottaost rørt med 75 g hakkede, afdryppede soltørrede tomater i olie, friskhakket basilikum, salt og peber.

1 lille glas oliventapenade.

 

Sødt fyld til 6 boller (det halve af dejen):

2 revne æbler rørt med 3 spsk sukker og 1 tsk stødt kanel.

150 g revet marcipan rørt med 3 spsk sukker, 1 spsk mel og 1 æggeblomme.

75 g blødt smør rørt med 75 g farin, 3 spsk appelsinsaft og 75 g hakkede valnødder

50 g blå birkes rørt med 75 g sukker, 75 g rosiner, 1 tsk vaniljesukker og 3 spsk fløde.

½ glas fast marmelade.

 

TIPS: Del dejen i 2 portioner og tilbered med 2 slags fyld.


Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 3.780 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her