3 dl hvedemel
125 g smør eller margarine
2 spsk sukker
2 spsk vand
Fyld:
700-800 g blommer
1 dl malede hasselnødder
1 dl flormelis
*
Kom melet i en skål eller en køkkenmaskine.
Tilsæt fedtstof i skiver samt sukker og rør eller kør til det bliver en grynet masse.
Tilsæt vand og arbejd hurtigt dejen sammen.
Lad den hvile koldt i 30 min.
Imens tages stenene ud af blommerne, og de skæres i små både.
Rul dejen ud og læg den i en pieform, ca 25 cm i diameter.
Tryk dejen godt fast op ad kanten.
Stil formen i køleskabet et øjeblik.
Prik bunden med en gaffel og drys de malede hasselnødder over.
Læg blommebåde i et pænt mønster oven på.
Bag pien i ca 30 min ved 225ºC.
Hvis den bliver for mørk mod slutningen, dækkes med alufolie.
Tag pien ud af ovnen og drys flormelis over hele pien.
Glasér tærten et øjeblik i ovnen under grillen.