Kagerne her er både magre og fyldt med sunde blåbær.
18 cupcakes:
115 g smør, blødgjort
225 g sukker
2 æg, letpiskede
1 tsk vaniljeekstrakt
1 ¼ dl skummetmælk
225 g hvedemel
2 ½ tsk bagepulver
115 g friske blåbær
1 tsk revet skal fra en usprøjtet lime
Glasur:
115 g sukker
2 spsk revet skal fra en usprøjtet lime
3 spsk limesaft
2 spsk kogende vand
*
Varm ovnen op til 175°C og læg 18 papirforme i muffinforme.
Pisk smør og sukker i en skål med en elektrisk håndmikser, til det er blødt og cremet.
Tilsæt langsomt æg og bland det godt.
Pisk vanilje og mælk i.
Sigt mel og bagepulver sammen og rør det i dejen, til det er lige netop blandet. Fold blåbær og limeskai i.
Fordel dejen i papirformene og bag kagerne i 20 minutter.
Tag formene ud af ovnen og lad dem køle af i 5 minutter.
Løft papirformene op og lad kagerne køle af på en rist.
Lav glasur:
Bring sukker, limeskai, limesaft og kogende vand i kog i en lille gryde.
Lad det simre over lav varme og rør rundt, så sukkeret opløses.
Lad det simre uden låg i 5 minutter.
Tag gryden af varmen, lad indholdet køle let af og fordel det over kagerne.
Opbevar kagerne i en lufttæt beholder i op til 3 dage, eller frys dem uden glasur i op til 3 måneder.
Variationer:
Cupcakes med hindbær og citron
Følg basisopskriften. Erstat blåbær med 150 g friske hindbær og limeskallen i glasuren med 1 spsk revet skal fra en usprøjtet citron.
Cupcakes med brombær og appelsin
Følg basisopskriften. Erstat blåbær med 150 g friske brombær og limeskallen i glasuren med 1 spsk revet skal fra en usprøjtet appelsin.
Cupcakes med jordbær og lime
Følg basisopskriften. Erstat blåbær med 150 g friske jordbær skåret i skiver.