Logo

Bitre agurker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bitre agurker

 

Agurkeplanten er en etårig krybende plante, der er beslægtet med squash og honningmelon. For år tilbage kunne nogle agurker være bitre, og det var normalt, at man kunne smage på agurken hos grønthandleren, så man ikke fik en bitter udgave med hjem. I dag har man fremavlet agurkesorter, der stort set ikke er bitre.

 

Skæve agurker

I en årrække havde EU nogle skrappe regler, der forbød handel med grønsager, der var skæve eller havde en forkert størrelse eller facon i forhold til handelsnormerne - heriblandt agurker. Heldigvis er denne regel ophævet igen, for de krumme agurker smager faktisk bedre end de lige. Så læg endelig de skæve agurker i indkøbskurven.

 

De sprøde og saftige agurker kræver ikke meget tilberedning. Derfor er alle retterne her hurtige og lette at trylle frem.

 

Gå agurk:

Thai agurkesalat med rejer

Klassisk agurkesalat

Agurker i flødestuvning med røget laks

Kold agurkesuppe

 

Almindelig agurk

 

Almindelig Agurk (Cucumis sativus) er en etårig, krybende plante med store, ruhårede og håndlappede blade. Dens blomster er gule og sekstallige.

Agurken (som botanisk set er et bær), er den eneste spiselige frugt, der gror på agurkeplanter. De er normalt grønne, omkring 30 cm lange og 4 cm i diameter. Hovedindholdet er vand (96-97%), og energiindholdet er derfor meget lavt. Desuden indeholder de små mængder af vitamin C.

 

Typer og anvendelse

Der findes forskellige typer indenfor arten, bl.a. slangeagurk, asieagurk og drueagurk. Slangeagurker er som regel dem vi kan købe friske i handelen, mens asieagurkerne hovedsagelig bruges til asier og drueagurkerne til syltede agurker.

 

Dyrkning og smag

Planten trives ved omkring 21-22 grader og må ikke få for meget træk og heller ikke for meget fugt, hvilket betyder at danske agurker normalt dyrkes i drivhuse og stiller relativt store og detaljerede krav til omgivelserne. Der findes dog også frilandssorter, som kan dyrkes udendørs i Danmark. Agurkeplanten gror kraftigt i sæsonen, og væksten skal derfor som regel begrænses. På grund af den hurtige vækst er høsttidspunktet vigtigt, idet den ideelle modning holder mindre end et døgn.

Formering finder traditionelt sted ved hjælp af bier, omend der også er udviklet selvbestøvende sorter. Mens hobbyavlede agurker som regel er dyrket i traditionel jord, dyrkes industriagurker i et glasuldsmedie, der rummer de vigtigste næringsstoffer for planten.

Den enkelte agurks smag er afhængig af en række faktorer, heriblandt sort, temperatur, vandtilførsel, luftfugtighed, jordens karakter og høsttidspunkt. Desuden udskiller den bitterstoffet cucurbitacin når den stresses, fx ved insekt- eller snegleangreb, hvilket påvirker smagen markant.

 

Ernæring

Bitre agurker

En dansk agurk, rå

Næringsværdi pr. 100 g. Energi: 50 kJ (12 kcal). Fedt: 0.080 g. Kulhydrater: 2.4 g. Protein: 0.7 g

 

Da en agurk består af omkring 95% vand, har den meget begrænset næringsindhold.


Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 4.399 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her