4 Stykker oksemørbrad 180 g
Sauce:
1 Løg
4 dl Piskefløde
1 tsk Dijonsennep
1 spsk Madagascar peberkorn friske -eller i lage.
Kartoffel:
4 st Bagekartofler
100 g Smør
1 bundt Frisk timian
Garniture:
5 Julesalat hoveder
1 Rød peberfrugt
1 Grøn peberfrugt
1 Gul peberfrugt
Smør/olie
Bøfferne steges, så de er rosa.
Sauce: Løget hakkes og steges i olie, så det er brunt, fløden hældes på og det koges i ca. 15 minutter.
Dette blendes og hældes tibage i en gryde, hvori Dijinsennep, salt og peberkornene er blevet ristet af.
Koges igennem og er klar til servering.
Kartoffel: Kartoflerne skrælles og skæres i skiver på ca. 1 mm.
Vendes i det smeltede smør, krydres med salt, peber og timian, kommes op i en smurt kokotte eller et fad og bages i ovnen i ca. 45 minutter ved 200°C.
Julesalat: Der tages 16 store blade fra, og disse steges i smør og krydres med salt og peber.
Resten blancheres i vand i 10 minutter, krydres med salt og peber og sættes i en smurt kokotte eller et fad og bages i 15 minutter ved 200°C.
Sauteret peber: Peberfrugterne skæres i tynde strimler og steges i en lille smule olie, til de er møre.
Hver bøf anrettes på en rede af julesalatblade, og pebersauteen fordeles udenom.
Afslut med saucen, og giv ovnbagt kartoffel og julesalat til.