2 spsk olivenolie
2 løg, hakkede
2 selleristilke, hakkede
½ rød peberfrugt, hakket for at give farve
1 aubergine (skåret i firkanter ca. 2 cm)
2 fed hvidløg, snittet eller presset
½ tsk stødt kommen + et lille drys hele kommen
½ tsk stødt koriander
¼ spsk knust tørret chilipeber
1 spsk tahini (sesampasta)
saft fra ½-1 citron eller limefrugt
en håndfuld persille
frisk koriander og/eller forårsløg eller purløg
sorte oliven
citronskiver til pynt
Ingredienserne uden fast størrelse, skal tilføjes så det passer din smag og er endvidere afhængig af størrelsen på auberginen.
Prøv retten uden selleri og peberfrugt første gang og
så kan du bagefter beslutte om du ønsker at anvende det næste gang.
Steg løg (+ selleri + peberfrugt) på i wok/pande indtil de bliver gyldne.
Tilsæt aubergine og hvidløg.
Rør godt rundt og tilsæt krydderierne (bortset fra salt), rør igen og lad
det simre ved meget lav varme.
Det kan evt. være godt at tilsætte lidt vand og lade det fordampe.
Steg indtil alt er meget mørt.
Hold hele tiden øje med ingredienserne.
Det må godt blive lidt brunt, men det er vigtigt at man rører, så det ikke
bliver brændt.
Hvis det virker lidt tørt, så tilsæt et par spiseskefulde væske af gangen
(fx grønsagsbouillon eller vand).
Tilsæt salt, tahini og citronsaft.
Hæld det hele i en foodprocessor og giv den et par omgange eller brug et kartoffelmos-jern.
Det skal helst være lidt klumpet.
Hvis det bliver til en fin moset masse, smager det det ikke godt.
Tilsæt de grønne grønsager og blend kort tid i foodprocessoren, så det
bliver hakket groft.
Farven på retten er ikke specielt smuk, så pynt retten med citronskiver,
lidt grønt og sorte oliven.
Server med pitabrød skåret i kvarte eller brug mini-pitabrød.
Det er fingermad eller en god forret, inden en ret med karry.