Mange forbrugere er bekymret for klimaet og vil gerne gøre en personlig indsats for at mindske den globale opvarmning, men man behøver ikke at holde op med at spise bøf. Valget af kost har, på linje med alle andre former for forbrug, energi og transport, stor betydning. Både for vores sundhed, for miljøet og for klimaet. Det kan være kompliceret som forbruger at regne ud, hvor meget vores valg belaster. Når man taler om fødevarer, rækker det fx ikke kun at kigge på klimatrykket på selve råvaren. Mange råvarer skal tilberedes, og hvis ikke det er regnet med ind i klimatrykket, kommer man altså ikke i mål.
Ex-Beatle McCartney har været på besøg i Bruxelles for at argumentere for, at ’meat is heat’, men faktum er, at bilturen til supermarkedet er en meget større klimasynder. DTU har i 2006 undersøgt vores transportvaner. Herunder også de gennemsnitlige køreture til ærinder – fx kørsel til supermarkedet. Omregnet giver disse tal en klimabelastning på 629 kg CO2 per person alene til ærindekørsel. I Danmark belaster vores årlige beregnede oksekødsforbrug sig til 16,5 kg per person eller 320 kg CO2. Bilturen til supermarkedet belaster altså langt mere end de bøffer, vi spiser.
Jeg ser også ofte fremført, at vi i Danmark har en kedelig verdensrekord i kødforbrug. Det er ganske enkelt ikke sandt. Der er nemlig forskel på, hvad der er til rådighed og hvad vi putter i munden. Danske tal på vores kødindtag (fra firbenede dyr) ifølge Danskernes Kostvaner - de officielle kostundersøgelser fra DTU, Fødevareinstituttet - viser, at kvinder i aldersgruppen 15-75 år spiser 81 g kød dagligt i gennemsnit. For mænd i samme aldersgruppe hedder indtaget 131 g. I gennemsnit spiser danskerne 108 g kød dagligt. Det er ikke mere end mange andre industrialiserede landes befolkninger spiser.
Madspild er et område, hvor der kan gøres en rigtig stor klimaindsats. 20 pct. at de varer vi slæber hjem, ender i skraldespanden. Det viser beregninger, som vi i Landbrug & Fødevarer har foretaget på baggrund af tal fra Miljøstyrelsen. 680.000 ton organisk affald ender årligt på lossepladsen. Når kartoffelskræller, æbleskrog og andet ikke spiseligt affald er sorteret fra, smider hver dansker mellem 60 og 65 kg spiselige fødevarer ud. Det svarer til en klimabelastning på 350 kg CO2 per person. Vi kommer nok aldrig helt af med madspildet, men fx vil en reduktion på ⅔ give en klimaeffekt, der svarer til, at vi hænger vasketøjet op i stedet for at bruge tørretumbleren tre gange om ugen.
Der er klart en pointe i at overveje at spise sundt og varieret, ligesom mange med fordel kan tage indkøbsturen på cykel eller gåben eller bare planlægge indkøbsturen bedre. Der er mange alternativer til at undlade kød og alligevel være klimavenlig. En oksekødsspiser, der indtager 400 g oksekød om ugen, skal altså undvære kødet i fem år for at det i C02 regnskabet går op med bare én persons ferierejse til Thailand.
Ti gode klimaråd
1. Spis sundt og varieret fx efter kostpyramiden – det er klimavenligt
2. Undgå for mange af de tomme kalorier. Det er bl.a. slik og sodavand
3. Du bør gå eller cykle, når du handler
4. Lav en madplan. Vi smider noget, der ligner 20 pct. af vores madvarer ud
5. Fyld ovnen, når den er tændt og sæt dine ting ind i en kold
6. Kend de korrekte stegetider, så får du det bedste kulinariske resultat
7. Spis årstidens grønsager, fx er kartofler 15 gange mer klimavenlige end ris
8. Spis ikke mere end du har behov for
9. Lav mad til flere dage ad gangen
10. Sørg for, at køleskab og fryser har de anbefalede temperaturer