Logo

Auberginer - farserede med sorte oliven

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

4 personer

4 pæne auberginer (1 kg)
6 spsk olivenolie
200 g champignons
2 æg
20 stilke persille
4 mynteblade
1 fed hvidløg
30 g brødkrumme
75 g sorte, udstenede oliven fra Nice (eller andre små, sorte oliven, konserveret i olie (o.a.))
Salt og peber

I denne opskrift kan de sorte, udstenede oliven fra Nice erstattes af andre oliven som for eksempel dem fra Nyons, men det er vigtigt, at det er oliven i olie og ikke i saltlage, for det ville kunne ændre rettens beskaffenhed på afgørende måde, først og fremmest fordi oliven i saltlage indeholder en del vand, især når de er meget store.
Flæk auberginerne på langs og fjern kernerne i midten. Skær med en spids kniv (rustfrit stål) et ternmønster i frugtkødet uden at beskadige skrællen. Drys en smule salt på dem, hæld olie over dem og sæt dem i en forvarmet ovn ved 200°C i Ca. 30 min., til kødet er mørt.
Rens imens champignonerne og skær det nederste af stokken af. Hak dem groft.
Sæt 2 spsk olivenolie over i en kasserolle for jævn varme, kom champignonerne i og svits dem under omrøring, til de har afgivet al deres væde.
Skyl persille og mynte, lad dem dryppe af og hak dem sammen med det skrællede hvidløgsfed.
Slå æggene ud i en skål og pisk dem.
Når auberginerne er stegt, tager man forsigtigt frugtkødet ud med en ske (rustfrit stål), og det hakkes med en kniv. Kom det i kasserollen til champignonerne. Kog væden fra det over kraftig varme, mens der hele tiden røres i det med en træspatel.
Tag kasserollen af blusset og tilsæt den hakkede persille, hvidløget og mynten, 2 spsk brødkrumme, oliven og de sammenpiskede æg. Drej peberkværnen et par gange over blandingen, men vær forsigtig med saltet, for der er salt i de sorte oliven.
Fyld farsen i aubergineskallerne, så at de får deres oprindelige form. Tryk farsen godt sammen med en gaffel. Drys resten af brødkrummen over og anbring auberginerne i et ovnfast fad, der er smurt med en spiseskefuld olivenolie.
Stænk resten af olivenolien over og sæt fadet i en forvarmet ovn ved 180°C i 15 min.
Serveres rygende varm.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 1.575 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her