4 Personer
2 ½ dl bouillon
2 ½ dl piskefløde
¼ icebergsalathoved (75 g)
200 gruyéreost
4 allehånde
3 timianstilke
½ kg auberginer
olie til stegning
Bouillonen koges ind til halvdelen, og fløden tilsættes. Saucen koges atter lidt ind, og strimlet salat tilsættes. Saucen koges endnu et par min., hvorefter den blendes med 150 g reven ost.
Saucen hældes tilbage i gryden og koges tyk. Den piskes op med knust allehånde, og til sidst tilsættes timianbladene. Der smages til med salt og peber.
Auberginerne skæres i grove tern og steges i olie på en pande. Salt og peber tilsættes, og de kommes i et smurt ovnfast fad. Saucen hældes over, og resten af den revne ost drysses på.
Auberginerne sættes i ovnen ved 200ºC i 8-10 min.
Der serveres salat og groft brød til.