4 strudsesteaks
1 pk. tempuradej (kan købes i asiatiske butikker)
4 portioner ramennudler
50 g syltet chevre
50 g yoghurt naturel
1-2 papaya (skrællet og skåret i tern)
Marinade:
1 dl vindruekerneolie
1 spsk sojasauce
1 tsk wasabipulver
2 spsk sesamolie
1 spsk mørke sesamfrø
4 dl sojaolie til stegning
Strudsesteaksene prikkes med en gaffel og lægges i marinaden i 2-4 timer i køleskab.
Derefter vendes de i tempuradejen og steges i varm sojaolie, til de er smuk gyldne på alle sider.
Tag dem op af olie og lad dem hvile et varmt sted mens du laver resten.
Nudler koges i rigeligt vand, dryppes af og holdes varme.
Chevre, yoghurt og papaya blandes og varmes i en gryde.
Pas på det ikke brænder på.
Fordel saucen på 4 varme tallerkener, læg nudlerne ovenpå, skær strudsesteaksene i 3-4 pæne skiver og stil dem rundt om nudlerne, dryp med lidt af marinaden og servér.