2 andelår
200 g løg
600 g kartofler
100 g linser
3 laurbærblad
2 fed hvidløg
1 øl, fx. skibsøl, mørk/lys gambrinus, påskeøl
½ liter vand
evt. hakket persille
Del andelårene i to. Del herefter overlårene i to ned langs benet.
Hak løgene. Skræl kartoflerne og skær dem i halvgrove stykker.
Hak hvidløget fint.
Brun lårstykkerne i en gryde. Kom løg, laurbær og hvidløg ved.
Krydr med salt og peber. Tilsæt efter et par minutter øl og vand.
Kog op og kog videre ca. 1 ½ time under låg til lårene er møre.
Kom linserne og kartoflerne i grove tern ved og kog videre uden låg.
Retten jævner let, og kartoflerne er møre.
Anret på tallerkner og kom evt. persille på toppen.