½ liter yoghurt naturel
1 agurk (ca. 400 g)
½ spsk groft salt
3 spsk cremefraiche 18%
1 lille knust fed hvidløg
Friskkværnet peber
Pynt: Agurk
Hæld yoghurten op i et kaffefilter, og lad den dryppe af i ca. 1 ½ time. Skræl agurken og skær den i skiver.
Læg agurkeskiverne i en skål og bland dem med salt.
Lad dem trække i ca. ½ time.
Rør den afdryppede yoghurt med cremefraiche og hvidløg.
Skyl agurkeskiverne flere gange i koldt vand.
Vrid dem let i et klæde og vend dem i yoghurtdressingen.
Smag salaten til med peber og stil den koldt til serveringen.
Tips: Server fx salaten til farsretter eller stegt lam.