(ca. 5 liter)
4 kg grønne agurker
Saltlage:
4 l vand
500 g groft salt
2 dl eddike
4 tsk Atamonpulver eller 8 tsk flydende Atamon.
Eddikelage:
3 l eddike
2 kg sukker
500 g små skoldede og pillede løg
2 dildskærme
1 brev Melatin syltekrydderier
6 tsk flydende Atamon
A) Agurkerne børstes rene, snittes i begge ender og dækkes med koldt vand. Salt, eddike og Atamon blandes i.
Et let pres lægges på. Krukken dækkes til og stilles kolde i 3 dage.
Rør af og til deri.
Saltlagen hældes fra.
B) Agurkerne dækkes med kogende vand og udvandes i 2 timer.
Vandet hældes fra.
Eddiken bringes i kog med halvdelen af sukkeret og hældes kogende over agurkerne.
Et let pres lægges på.
Krukken dækkes til med et klæde og opbevares koldt i 2-3 dage.
C) Lagen hældes fra og bringes i kog.
Resten af sukkeret tilsættes sammen med løg, dildskærme og kogeposen med syltekrydderier.
Koges i ca. 10 min. Atamon røres i.
Lagen hældes straks over agurkerne.
Krydderiposen skal ligge øverst, så den kan fjernes, når smagen er tilpas, ca. 1 måned efter syltningen.
Der lægges pres på og krukken dækkes igen med et klæde.
Krukken lukkes til dagen efter.
Opskrift fra Den grønne Syltebog